Hvordan bliver Verdensmål til Hverdagsmål i vores kommune?
Det kunne du – i selskab med 60 engagerede unge fra Nærum og Birkerød Gymnasium – spørge vores lokalpolitikere om 26. oktober, hvor Rudersdal Bibliotekerne inviterede til Danmarks største Vælgermøde samtidig med biblioteker over hele landet.
Deltagerne blev klogere på, hvor de ville sætte deres kryds til kommunalvalget 16. november. Og få et indblik i, hvad der især optager unge Rudersdalborgere. Forud for vælgermødet blev der holdt Demokrati Bootcamp for to samfundsfaglige gymnasieklasser med særlig fokus på FNs Verdensmål.
Verdensmål i Hverdagsliv gav et inspirationsoplæg til de to gymnasieklasser i løbet af demokrati bootcampen.
Thøger Kirk, klimakorrespondent på DR, var moderator for aftenens valgmøde på Hovedbiblioteket i Birkerød.