Den livskærlige madskole består af en værtskabs-workshop, 10 livskærlige madaftner i Fælleshaven på Havarthigaarden og i lokale skolekøkkener i Rudersdal Kommune og mindst 100 livskærlige madaftner i eget hjem.
Den første aktivitet er en workshop for værterne for 10 livskærlige madaftner.
Deltagerne i de livskærlige madaftner er bagefter værter for livskærlige madaftner i eget hjem for familie, naboer, venner eller kolleger. Vi vil tilrettelægge og skabe rammer for den livskærlige madaften i deltagernes eget hjem, så det er let at og overkommeligt at være vært for en livskærlig madaften fx ved, at værterne får et par planterige opskrifter at vælge imellem, som er nemme at tilberede.
Ny forskning viser, at sociale relationer har stor betydning for vores madvaner, vi tilrettelægger den livskærlige madskole ud fra denne forskning. Med projektet klimakærlig madskole ønsker vi at engagere deltagerne, lære dem nye planterige retter og skabe refleksion over ændring af nuværende madvaner.