Gå med guldsmeden

Tilmeld dig via link: Gå med guldsmeden | Verdensmål i Hverdagsliv

Efteråret er en særlig god tid til at opleve årets sidste guldsmede flyve i naturen omkring Søllerød Naturpark. Kom med på en sanselig tur, hvor vi sammen undersøger guldsmedens overlevelses- og tilpasningsvisdom. Guldsmeden er en af vores største insekter – fascinerende, farvestrålende og en imponerende præcis jæger. På denne vandring bruger vi guldsmeden som guide og bevinget lærermester. Ikke kun som metafor, men som en konkret indgang til at undersøge vores egne sanser og vores opmærksomhed – og lade guldsmedens blik inspirere os til nye måder at være til stede i verden på. En skabning, der har eksisteret i omkring 300 millioner år. En art, der har overlevet store forandringer i klima og livsbetingelser.  

🌿
Oplev naturen gennem den fine jægers blik 
🧠
Træn din opmærksomhed og reaktionsevne
👁️
Hvordan mon det er at være en guldsmed – med mosaikøjne, der giver udsyn til næsten hele verden på én gang? 

Mød Bolette Borg Turens guide er Bolette Borg, ambassadør for guldsmeden – nærmere bestemt den smukke Blå Libel.
Bolette har en baggrund inden for mindfulness, performance og kropsfænomenologi. På vandringen bygger hun bro mellem natur, krop og sansning og inviterer deltagerne til at opleve landskabet på nye måder.
Turen starter ved Havarthigaarden og bevæger sig nogle kilometer gennem landskabet, inden vi vender tilbage til gården, hvor vi afslutter med en lille forfriskning. Arrangementet er primært for voksne, men større børn er meget velkomne. ‘Gå med Guldsmeden’ er en del af ‘Arternes Ambassadørers formidlingsturné’ 2026, støttet af Aage V. Jensens Fond.

Information om arrangementet

Dato og tid Mandag d. 12. oktober 2026 kl. 15:00 til 17:00

Tilmeldingsfrist: Søndag d. 11. oktober 2026 kl. 20:00

Sted: Havathigaarden
Havarthivej 6
2840 Holte